Vi behandler med den nyeste teknik indenfor fysioterapi. Metoden behandler dit nervesystem, hvor de fleste årsager til smerter i kroppen oprinder fra.
En anbefaling
Susanne kom med en skade i hoften, som gav smerter ved længere løbedistancer.
“Annika du er med, på alle mine løbeture. Jeg har løbet 10 km uden smerter idag efter arbejde, hvor jeg har cyklet 22km, det er helt fantastisk. Af hjertet tak. Jeg kommer helt sikkert igen.”
Vi fjerner årsagen til hoftesmerterne – hurtigt og effektivt.
Du kan mærke, at smerter i hoften kan sidde bagpå ved ledforbindelsen mellem halebenet og hofteskålen, foran ved symfysen, i lysken eller på ydersiden af låret. Nogle gange kan det være svært at mærke forskel på om smerten kommer fra hoften eller lænden, da smerter i lænden kan stråle ned i hoften og modsat. Hoftesmerterne kan være kommet pludseligt i forbindelse med en bevægelse eller være kommet snigende. Mange kvinder oplever bækkensmerter i forbindelse med en graviditet.
Vi behandler nervesystemet, da smerte ofter er et respons på en kompensation et andet sted i kroppen. Hjernen bearbejder indtryk fra nervesystemet og respondere derpå. Er hjernen fejlinformeret, vil det skabe uhensigtsmæssige bevægemønstre som resulterer i smerter. Gennem muskeltest finder vi årsagen i dit nervesystemet og behandler effektivt. Der er ingen knæk eller vrid forbundet med behandlingen og du vil typisk kunne mærke effekt efter første behandling.
Herunder finder du et udpluk af årsager, men vi behandler alle problematikker relateret til hoften.
Hoftesmerter kan komme af mange forskellige årsager. Der er mange muskler, ledbånd, blodkar, nerver, slimsække, m.m. i hofteområdet. Disse kan blive forkortede, sættes på stræk eller blive afklemt, som alt samme påvirker området og smerten herfra.
Bækkenet er sammensat af de to hoftekamme, der mødes foran med symfysen som et uægte led (der sidder en disk skive og ingen ledlånd) og halebenet bagtil, der dannes af to ægte led (der sidder ledbånd rundt om leddene)
Der kan forekomme “låsninger” eller forskubbelse/forstuvning af leddene i bækkenet fra fald, uheld, graviditet med øget pres på bækkenet, m.m. En låsning eller forstuvning vil forhindre fri bevægelighed i leddet og sætte muskler og led lokalt og måske også andre steder i kroppen på overarbejde, for at kompensere herfor. Du kan derfor opleve smerter lokalt i hoften eller f.eks. nakken, hvis dit bækken sidder skævt. Der kan være ulige benlængde eller ryggen kan kompensere for ubalancen ved at lave en skoliose (S-formet kurve) i ryggen.
Når der er tryk på Iskiasnerven, vil du kunne opleve smerter lokalt i balden og baglåret eller helt ned til foden. For nogen afhjælpes smerterne ved bevægelse og for andre, er det bedst at sidde eller ligge på en bestemt måde. Dette skyldes, at der er mange årsager til smerterne. Det er de samme symptomer som ved en diskus prolaps/protusion, hvor der er nervetryk på rygradsniveau. Det er vigtigt med en professionel vurdering af årsagerne til smerterne, for at udelukke nervetryk på rygradsniveau.
Disse smerter kommer typisk fra det lange senestrøg, der sidder på ydersiden af hoften, tractus illiotibialis som bliver dannet af den store baldemuskel, Gluteus Maximus og Tensor Fascie Latae fra forsiden af hoften. Senestrøget hæfter på ydersiden under knæniveau og kan give smerter netop der. Er det stramt, kan det også lave irritation af slimsækkene omkring knæet.
Det er typisk stramt pga. en muskulær ubalance i de to muskler, der danner senestrøget.
Smerter fra lysken/indersiden af lårerne opleves typisk hos idrætsudøvere og fodboldspillere. De skyldes en ubalance i muskulaturen, der udspringer fra lysken og hæfter på indersiden af lårbensknoglen og knæet (adduktorerne). Nogle af disse kan lave bøjning i hoften ved f.eks. gang eller løb og derved hjælpe bevægelsen, hvis hoftebøjeren ikke er aktiv. På denne måde bliver musklerne overbelastet og trækker i senen fra deres udspring, som kan skabe en irritationstilstand.