Hvad er P-DTR?

Fysioterapi med nye briller

P-DTR står for Proprioceptiv Deep Tendon Reflex. Proprioception oversættes til: ”Ledsans, sans der informere hjernen om de enkelte kropsdeles stilling i rummet. Signaler fra sanselegemer i sener, led, muskler og hud analyseres i lille- og storhjernen til et bevidst billede af kroppens rummelige position.”

Dr. Jose Palomar MD / Specialist Orthopaedic Spinal Surgeon, som bor i Guadalajara i Mexico er grundlæggeren af P-DTR. Han syntes ikke, at de metoder, han havde til rådighed, hjalp hans patienter tilstrækkeligt. Han har de sidste 20 år, undersøgt og fundet sammenhængen mellem de forskellige receptorer i kroppen, som er grundstenene i P-DTR. 

I kroppen er der frie nerveender (receptorer) der registrerer, hvad der sker i og udenfor din krop. De kan inddeles i smerte-, mechano- og kemoreceptorer. Når du f.eks. rører ved den varme kogeplade, opleves en skarp og præcis smerte. Din krop vil reflektorisk, flytte sig væk fra smerten. Kort efter vil du opleve en mere dulm og diffus smerte i området. Dette er to forskellige smertereceptorer, som hjernen får signaler fra. Signalerne bruges til at beskytte dig med, men kan komme i ubalance og sende for mange signaler. Dette ser hjernen som en trussel og kompenserer ved f.eks. at bruge muskler, der ikke er vant til opgaven eller som gør, at kroppen bevæger sig skævt. På sigt vil du f.eks. kunne få ondt i skulderen, nakken eller hovedpine, som kompensation herfor.

Behandlingen

P-DTR bruger muskeltest til at finde parringen mellem receptorene i ubalance. De fleste receptorer kan være ømme ved behandling, men efterfølgende vil du opleve, at smerten er reduceret eller forsvundet og musklerne er stærke.
Der er ingen knæk eller manipulationer i behandlingen. Derfor sidder den behandlede ofte tilbage med en ”Var det, det?” – følelse, da de fleste har en forventning til lyden af et knæk, for at få det bedre. Den følelse forsvinder hurtigt, når effekten af behandlingen mærkes.

Før behandlingen

Jeg tager udgangspunkt i din krops ”historie” – hvad du har oplevet. Hver behandling er individuel og afhænger af hvad din krop har været udsat for.

Derfor er det vigtigt at du før behandlingen tænker over, hvad du har af traumer, operationer, ar, tatoveringer, brækkede knogler, forstuvede led, slag til krop/hoved, m.m. fra før, du oplevede de gener, som du henvender dig med.

Læs mere om P-DTR

da_DKDansk
en_USEnglish da_DKDansk