Hvad er P-DTR?

Den længere forklaring

P-DTR står for Proprioceptiv Deep Tendon Reflex. Proprioception oversættes til: ”Ledsans, sans der informere hjernen om de enkelte kropsdeles stilling i rummet. Signaler fra sanselegemer i sener, led, muskler og hud analyseres i lille- og storhjernen til et bevidst billede af kroppens rummelige position.”

Overalt i kroppen er der frie nerveender (receptorer) der registrerer, hvad der sker i og udenfor kroppen. Receptorerne kan inddeles i smerte-, mechano- og kemoreceptorer.

Hjernen modtaget input fra disse nerveender og giver et output i form af at tænde eller slukke for f.eks. muskler. Når musklerne tændes, kan det være en lille muskelsammentrækning, som der er behov for, når du rammer kollegaens fod under bordet og høfligt trækker foden til dig eller en stor reaktion hvis vi skal springe for vores liv i en farlig situation, samt alt derimellem. 

Input og output

Når du hører en udrykning er det et input til hjernen, som så forholder sig til om du er i fare og skal flytte dig eller blot skal fortsætte din planlagte rute. På samme måde er det et input til hjernen, når du røre ved en varm kogeplade. Her er outputtet at flytte hånden. Bearbejdningen af input sker på det ubevidste plan og du reagerer kun på det output hjernen vælger, ud fra tidligere erfaring og inputtets størrelse.

Strækreceptorer

Jeg forklarer her om strækreceptorer i forhold til vores led, da det er nemmest at forstå.
Når du læser dette, ved din hjerne præcis hvordan du er placeret og lukker du øjnene kan du beskrive det. Det kan du fordi der i vores ledkapsler rundt omkring leddene, i vores ledbånd henover leddene og i vores muskeludspring og -tilhæftninger er strækreceptorer.

Hvis du begynder at bukke din finger bagover vil der komme øget input til hjernen fra den side af fingeren der bliver strukket. På et tidspunkt er hjernen bange for at leddet knækker og kan enten bukke fingeren tilbage eller give slip på muskulaturen og følge bevægelsen for at forhindre at leddet brækker. I det sidste tilfælde har hjernen vurderet, at den ikke kan give et stort nok output til at stoppe bevægelsen bagover.
Efter sådan et overstræk af fingerne kan strækreceptorer blive oversensitive, så hjernen tror at fingeren hele tiden sidder i yderstilling, selvom den egentlig sidder normalt. Et efterfølgende let stræk på fingeren bagover vil derfor udløse afslapning af muskulaturen, som var fingeren ved at brække bagover igen.

Dette kan betyde noget hvis det f.eks. er din skulder hvor ledbåndene tidligere er blevet overstrukket eller skulderen har været ude af led. Du kæder det måske ikke sammen med de smerter du oplever ved træning her mange år senere. Der kan dog være en direkte sammenhæng. Din hjernen kan tror at træningen er farlig, fordi ledbåndene bliver strukket på og sender for mange input. Dette selvom de egentlig bare strækkes indenfor normal bevægelse og du ikke er i nogen yderstilling. Hjernen vil derfor prøve at begrænse bevægelsen eller spænde op i andre muskler for at forhindre, stræk på de oversensitive strækreceptorer. Dette kan du mærke som at skulderen ikke har normal bevægelse eller at det gør ondt i eller omkring skulderen, når du træner.

Dette kan nemt fjernes ved at behandle årsagen til de oversensitive strækreceptorer, så input til hjernen bliver normalt igen og derved også outputtet.

Smerter i vores hverdag

På daglig basis forholder hjernen sig til alle de sensitive nerveender og input den modtager fra kroppen og vores omverden, når den skal bestemmet et output. Et output kan udover eksemplet herover også være at slukke for muskler, men så er der andre muskler der skal spænde op i stedet for. Dette kan det give et skævt træk rundt om et led eller et pludseligt hold i nakken. 

Oversensitive nerveender

Jeg behandlede en bokser i klinikken, som ved et blidt slag til hånden, trak den langt tilbage, for langt i forhold til inputtets størrelse. Hjernens tolkning af inputtet var at det var farligt, hvorfor outputtet blev at trække hånden langt væk, selvom det kun var et let slag. Det er disse ubalancer der behandles i nervesystemet med P-DTR. I dette tilfælde kunne jeg efter behandlingen slå kraftigere til hans hånd end første gang, uden at den bevægede sig.

Hjernens kapacitet

Vores hjerne bliver til dagligt bombarderet med indtryk og skal forholde sig til mange input. Det har ovenstående måske givet dig et indblik i. Hvis hjernen kapacitet er lav, kan selv de daglige opgaver eller oplevelser i vores liv påvirke os.

Forestil dig at dit nervesystem er en benzintank. Du fylder benzin på ved at sove og spise godt, have gode relationer, et stabilt job m.m. Er der nogle af disse parametre der ikke er optimale, vil der mangle benzin i tanken. Jo mindre benzin der er, jo flere ubalancer tager vi ind i nervesystemet.

På daglig basis kan vi også dræne vores benzintank. De fleste oplever at være mere friske om morgenen og mere trætte om aftenen. Det er fordi nogle af de input vi bliver udsat for i vores dagligdag dræner hjernens kapacitet.

Derfor arbejdes der udover at fjerne ubalancer i nervesystemet også med at opbygge hjernens kapacitet, når du bliver behandlet hos Brændgaard Fysioterapi.

P-DTR´s grundlægger

Dr. Jose Palomar MD / Specialist Orthopaedic Spinal Surgeon og underviser i Applied Kinesiology bor i Guadalajara i Mexico er grundlæggeren af P-DTR. Han manglede effekt hos sine klienter både ved operation og kinesiologi. Han begyndte med sin viden om nervesystemet og muskeltest, at undersøge responses i kroppen ved stimuli til de forskellige receptorer. De sidste 20 år har han dedikeret sit liv til at finde årsage og sammenhænge i vores nervesystem og sat det i struktur. Han underviser nu selv i kurserne og har enkelte undervisere, som også har en doktorgrad, så kvaliteten af undervisningen bliver opretholdt.

Evidens

Der forskes i øjeblikket om effekten af P-DTR. Når der er resultater, vil disse blive annoceret.